Rilwan Hassan har lige forlænget kontrakten med FC Midtjylland og det fortryder ham ikke. Han er glad for at spille i FCM, men savner familien i Nigeria. De støtter ham altid og hjælper ham, hvis han har brug for det. Til gengæld støtter han også dem og har altid gjort det. 

​

JULIE HUNDEVAD

juliehundevad@novastella.dk

​

Da Rilwan Hassan kom til

FC Midtjylland i 2010, skrev

han en kontrakt som lød på

3 år i klubben. I 2011 fik han

sin store debut på holdet og

indtog pladsen på venstre

kant. Da han så i 2013 enten

skulle forlænge kontrakten

eller flytte til en anden klub.

Valgte han at forlænge kon-

trakten og det samme skulle

han tage stilling til for ikke

så længe siden, nemlig i ef-

teråret 2016. Det blev til

endnu en forlængelse i klub-

ben FC Midtjylland og det er

han meget glad for og udta-

ler, ”Ja, selvfølgelig er jeg

glad og jeg har snakket med

min familie om det og de sig-

er, at det er okay, at jeg for-

længer kontrakten her i Dan-

mark. ” Selvom det først var

meningen, at han skulle

stoppe i FC Midtjylland er

han glad for, at han har forlænget kontrakten og så længe, at familien er okay med det er han også glad. Rilwan vil dog gerne have statsborgerskab og begrun-der det således, ”Ja, fordi jeg har været her så længe og så ved jeg godt hvordan det virker her i Danmark” siger han og fortsætter: ”Jeg kan godt lide kul-turen, det er derfor jeg gerne vil blive her i Danmark og få et statsborgerskab.” En anden grund til, at han gerne vil blive i landet og få dansk statsborgerskab er, at han så en dag måske kan få en drøm til at gå i opfyldelse. ”Det har altid været en drøm at spille for det danske landshold, fordi det er svært at komme på lands-holdet i Nigeria og hvis jeg får statsborgerskab her i Danmark, vil jeg da gerne spille for landsholdet.”

 

Familien er et savn

Familien i Lagos i Nigeria har været og er en stor del at Rilwans liv og betyder meget for ham. ”Selvfølgelig savner jeg dem, men jeg rejser hjem hver 6. måned, og vi snakker tit i mobil og nogen gange på skype. Så det er ikke så meget, jeg savner dem. Men da jeg kom til Danmark som 16-årig, var det svært, fordi jeg savnede dem rigtig meget. Men lige nu begynder jeg at lære det, så det er ikke så meget jeg savner dem som jeg har gjort.” Selvom familien er langt væk og det kun bliver til lidt snak over telefonen eller over skype, er de stadig en stor del af Rilwans liv. ”Selvfølgelig betyder de meget for mig, de betyder rigtig meget for mig. Fordi det altid er dem der giver mig lov til noget, jeg ringer altid til dem og spørger dem om det er okay eller ikke okay. Min familie kommer før alle andre ting.”

 

Nigeria er noget helt andet end Danmark

Selvom Rilwan allerede kom til Danmark som 16-årig, har han haft et liv i Nigeria, før tiden i Danmark. Det var med fodbold, sjov og spas ligesom alle de andre, men det var overhovedet ikke det samme. ”Det var overhovedet ikke det samme som her i Danmark, nogle gange når jeg manglede støvler, og så siger til mine forældre, at jeg mangler støvler, så sagde de nogen gange nej. Det gjorde de for-di de ikke havde penge til det, men min mor hun er vild med mig. Fordi hun har hørt om mig, at jeg var en god fodboldspiller og så har hun altid været sød ved mig og købt nogle nye støvler til mig når jeg manglede dem. Men det var rigtig svært for dem, fordi jeg skulle jo også i skole og så til fodbold bagefter, men min familie er altid med mig.”

 

Støtter familien

Rilwan er meget langt væk fra sin familie i hverdagen, men derfor kan han godt hjælpe dem og støtte dem økonomisk. Ja, selvfølgelig sender jeg penge til dem, hver måned, sender jeg penge ned til dem. Fordi det er mig der har bestemt, jeg vil have et job så jeg kan hjælpe dem. Fordi de er lidt gamle, så jeg siger til dem, at de skal blive i Nigeria, og så kan jeg sende penge til dem.” ”Og det hjælper i den grad” siger han.

 

Vennerne fra landet

Det er ikke kun Rilwan Hassan der kom som fodboldspiller til Danmark fra Nigeri-a. Izunna Uzochukwu og Sylvester Igboun, er nemlig også fra Nigeria, men det var ikke Rilwan Hassan bedste venner, de kendte faktisk overhovedet ikke hinan-den. ”Jeg kendte dem ikke, før jeg kom til Danmark. Jeg lærte dem at kende da jeg kom til Danmark, og så blev vi gode venner og det har vi været i 5 år ca. Vi er rigtig gode venner, og det er vi stadig, vi ringer tit sammen. Sylvester spiller i Rus-land nu, men vi snakker sammen og når vi kommer til Nigeria snakker vi tit sam-men også Izunna. Han spiller stadig i Danmark, så vi snakker også tit sammen.” 

Foto: Julie Hundevad                                                                 

Ny kontrakt - Ronaldo stopper ikke karrieren

​