Den nu 22 år gamle Kristian fra Århus er kræftfri efter et forløb på et års tid. I dag har han det godt og mærker kun lidt til kræften.

​

SARA KIILERICH & ANNE RYSSEL

sarakiilerich@novastella.dk

anneryssel@novastella.dk

​

Kristian Cæcar Kruse havde

en udfordrende periode af sit

liv, da kræften ramte ham.

Det startede omkring starten

af 3. G, hvor han studerede i

Århus. Kræften ramte ham

og han begyndte at få mere

og mere fravær på uddannel-

sen.

​

Behandlingen påvirkede

skolearbejde

Kristian fik kræft i 2013, da

han var 19 år, det var i be-

gyndelsen af 3. G. Hans form

for kræft er lymfekræft, som

er en meget almindelig form

for kræft.

​

Selvom forløbet var meget positivt fra hans synsvinkel, var det udfordrende for ham, da han var i gang med 3. G, som han stadig gerne ville gennemføre. Det var svært at følge med i skolen, da hans fravær blev mere og mere. Han skulle til kemobehandling hver fjortendes dag og i alt løb det op i 16 behandlinger. I star-ten tog behandlingen ikke så hårdt på ham. Hvis han for eksempel havde været til behandling om mandagen, var han klar til at komme i skole igen dagen efter, altså tirsdag, så det tog ikke så hårdt på ham. Senere hen på behandling gik det så ikke så godt med at komme ovenpå efter en kemobehandling. Så i den sidste tid under behandling, skulle der en uge til før, at han kunne komme i skole igen. Det gjorde også, at han havde et fravær på 50% til jul i 3. G. Med alt det fravær var det svært at følge med i skolen, men han ville gøre alt for at kunne gennemføre eksamen.

​

Efter kemobehandlingen skulle han også igennem strålebehandling. Det skulle han hver dag i 2 uger. Under forløbet tabte han sig meget og det påvirkede hans krop og han kom i en meget dårlig form. Han boede ved en af hans storesøstre, så han nemt kunne tage til behandlingen.

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

”Kunne du se håbet?”

Under hele forløbet var han forholdsvis positivt omkring det og han kunne se håbet, lyset for enden af tunnelen. Der er mange som har svært ved at se håbet og tro på, at man kan komme igennem det, men håbet havde Kristian, og vilje-styrken til at komme igennem det. Han var jo en ung fyr på 19 år og havde følel-sen af, at han kunne klare alting, så selvfølgelig kunne han også komme gennem dette, men det var stadig til tider svært. Fysisk havde han det jo ikke så nemt, hans krop var sløv og han havde det forholdsvis svært. Det påvirkede ham også psykisk, men han mistede aldrig håbet. Det har ændret ham på nogle punkter, men han har svært ved at sige hvilke og i hvilken grad. Men en ting er sikkert, at han ikke ville have været den samme, hvis ikke han havde haft kræft.

 

Stjerne eller ej

Kristian følte sig ikke rigtig som en stjerne, for ham var det ikke så vildt i sig selv. Han kunne mærke på andre, at de synes det var fantastisk. Det er ikke så tit, at man overlever kræft. Så selvfølgelig var det specielt, men det var mest andre end hovedpersonen der syntes det.

​

Gennem hele forløbet havde han meget støtte omkring sig. Hans forældre stod ham meget nær og var der altid for ham. Udover nogle meget støttende forældre havde han fire ældre søstre, som også var der og støttede ham i det. Gennem hele forløbet kom de fem søskende tættere, det var som om, at sygdommen bandt dem sammen. Det var dejligt at hans tætte familie altid var der. Udover det havde han to rigtig gode kammerater fra skolen. De hjalp ham og støttede ham både i skolen, hvor han var meget bagud, men også i fritiden. Det glædede Kris-tian meget, at han havde nogle omkring sig, som støttede ham i det. Han har og-så kunne mærke på dem, at de nok syntes han var lidt af en stjerne, et lys for dem. Det er sjældent man overlever og så med sådan et håb.

​

Den dag i dag

I dag har Kristian det godt, han er i gang med at læse medicin i Århus og det glæ-der ham meget. Det har påvirket ham lidt i at vælge den retning efter, at han selv har været syg. Men det er ikke så meget derfor, at han gerne vil læse medicin. Det er mest fordi, at hans interesse er så stor for medicin. Læren om kroppen og hvordan det hele hænger sammen, det kunne ikke holde ham fra at lære mere om det og derfor valgte han medicin.

​

Hvert halve år skal han til undersøgelse for at finde ud af, at alt stadig er som det skal være. Han har før også fået at vide, at han skal komme til yderligere under-søgelser, som giver ham et sus i maven. For hvad nu hvis kræften er ved at vende tilbage eller noget, så selvfølgelig er det forståeligt. Selvom hans oplevelse med kræft var forholdsvis positiv, frygter han stadig kræft lidt. Fordi det er en for-færdelig sygdom, men han er forholdsvis positiv omkring det.

 

”Da jeg fik at vide jeg var syg, følte jeg mig raske. Men da jeg fik af vide jeg var rask, følte jeg mig syg", Kristian Cæcar Kruse.

​